Sammen om Kongerslev -hvor vil vi hen?

I November afholdt SAMRÅDET9293 en litterær folkehøring sammen med Ordkraft. Hvordan skaber vi stærke fællesskaber i de små lokalsamfund? En spændende aften med gode samtaler på tværs af vore 3 byer, aftaler blev indgået om bl.a. kaffemøder et par gange om året, hvor alle foreninger kunne mødes, sparre og udveksle erfaringer.

Derudover fortalte forfatter Niels Krause-Kjær om sin bog og forskellen på land og by, samt samfundsforsker Johannes Andersen tog temperaturen på livet i provinsen og inviterede til samtaler om drømme, muligheder og handling. I kan læse mere i tidligere artikel fra aftenen i November. Samrådet vil følge op på de idéer der kom på aftenen, men den nye bestyrelse skal lige konstitueres, så hører I mere nyt!

Nu skal der arbejdes.

I Onsdags fik Samrådet/byen så en flot indrammet plakat, med alle noterne/ideerne fra aftenen. Et symbol på at vi vil og sammen kan, samt et løfte om at holde hinanden op på disse drømme/visioner og sammen arbejde hen imod dem, så 9293 kan udvikle sig, forskønne sig og fortsat være attraktiv for både de som allerede bor her, men også nye og flere borgere!

https://www.facebook.com/reel/3193033754204751. – se lille video fra Ordkraft om deres besøg i de tre byer: Vokslev, Kongerslev og Vestbjerg.

Brug zoom for at nærlæse plakat.

Man håber at plakaten kan hænge et centralt sted, hvor flest mulige kan se den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *