“Sunde seniorer” i Kongerslev & opland.

Skab liv i dagtimerne med idrætstilbud til seniorer i din forening/hal i Kongerslev? Få hjælp til opstart af ”Idræt om Dagen” for seniorerne 60+

Idræt om Dagen er en indsats i DGI, der bygger på en stærk tradition om at dyrke idræt, skabe sundhed og livskvalitet for seniorer.

”Idræt om Dagen er typisk bygget op som to timers aktivitet på en fast ugedag. Man begynder gerne med en fælles opvarmning, og fortsætter derefter med forskellige idrætstilbud. Seniorerne kan vælge de aktiviteter, de har mest lyst til, og efter aktiviteterne er der typisk fælles kaffe, sang og lignende. Det er forskelligt fra forening til forening, hvilke typer aktiviteter der udbydes. Det kan f.eks. være gymnastik, volleyball, motionsfloorball, fitness, badminton, bordtennis, pickleball, bowls, svømning, gang, cykling og meget mere”.

Med ”Idræt om Dagen” er der mange muligheder for at invitere en stadig større målgruppe af seniorer ind i foreningen. Prognoser viser, at hver tredje dansker ventes at være over 60 år i 2042, og gruppen er markant mere aktive end tidligere generationer. Seniorernes livserfaringer, kompetencer og energi kan blive et stort aktiv for foreningen og stedet – foruden de mange fordele seniorerne selv opnår ift. sundhed, fællesskabet og et aktivt liv.

DGI og BDFL i Aalborg kommunen kan hjælpe dig med at gå fra idé til virkelighed, med økonomi og ressourcer, til at igangsætte aktiviteter for seniorer. Har du/I tid og lyst til at høre l mere om tiltaget og mulighederne? Så tag kontakt til:

DGI Konsulent Sunde Seniorer Birthe Bach, birthe.bach@dgi.dk – 24972787 eller Nikoline Elling, nikoline.elling@dgi.dk – 2362 7912

Se evt. mere hér: SundeSeniorer

Seniormagasinet finder du desuden hér.

Med venlig hilsen

Konsulent Birthe Bach

Projekt-Innovation & Sunde Seniorer, DGI Nordjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *