Kongerslev Fonden støtter med Kunststofbane til Kongerslev Tennisklub.

Kongerslev Fonden, der blev etableret i 2019 og uddelte de første donationer i december 2019, har dags dato i alt bevilget 886.000 til projekter i Kongerslev. En af de sidste donationer der er blevet givet er 100.000 kr. til Kongerslev Tennisklub med henblik på etablering af en kunststofbane. Dette arbejde er nu tilendebragt og tirsdag aften fik Tennisklubben overrakt en check på beløbet i forbindelse med at den første turneringskamp blev afviklet på banen.


Overrækkelsen af checken blev foreviget, og på billedet ses i første række fra venstre: Preben Dencker Tennisklubben, Henrik Nybæk formand for Tennisklubben, Lilly Brøndum kasserer i Kongerslev Fonden, Kjeld Kærgaard Jensen sekretær i Kongerslev Fonden, Niels Bartholomæussen Tennisklubben samt Claus Stadsbjerg Nybæk formand for Kongerslev Fonden.


Kongerslev Fonden vil på møde den 8. juni behandle nye ansøgninger, der skal være Fonden i hænde senest den 31. maj. Herudover er Fonden sammen med Samrådet, en række foreninger i byen samt Aalborg Kommune initiativtager til et borgermøde omhandlende den fysiske udvikling af byen. Mødet afventer en endelig dato for mødet, der vil blive fastlagt af Aalborg Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *