Tak Kongerslev, med jeres hjælp skaber vi handling!

Så flot starter en besked fra Lisbeth Eeg ved Aalborg Kommune og hun fortsætter:

“I løbet af det seneste år er der gennemført forskellige involveringer og handlinger vedrørende bæredygtig mobilitet i Kongerslev.

Efter at have involveret foreninger, borgere, institutioner og erhvervsdrivende er forskellige indsatser blevet gennemført.

Af eksempler kan nævnes: • Opstribning af vejen ved Kongerslev Skole og i krydset Kongensgade/Danmarksgade • Gratis lån og test af elcykler • Aktiviteter og information om samkørsel • Aktiviteter med skolebørn vedr. sikker skolevej • Etablering af sti ved Kongerslev Skole (påbegyndes sommer 2022)

Der har været utrolig stor opbakning til at låne og teste elcykler, et initiativ som netop blev foreslået af flere borgere i Kongerslev.

Ny Sti – I efteråret lavede vi en workshop med Kongerslev Skoles 5. kl. Temaet var ”Sikker skolevej” og det direkte resultat af denne workshop, bliver etableringen af en ny cykel- og gangsti bag skolen ved boldbanerne. Stien bidrager til at koble byen bedre sammen og giver mulighed for at tage en mere tryg vej til skole. Se på kortet herunder hvor stien planlægges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *