“I en tid med krig & bekymringer var det skønt at mødes på tværs af sprog og kulturer, til samvær over leg og kage, et “sprog” de fleste forstår og glædes over25 babyer, børn, unge, voksne, ældre fra Ukraine kiggede forbi idag til “åben hal”, det var herligt!” Fortæller en lille arbejdsgruppe under KIF’s hovedbestyrelse, de fortsætter:
“Vi brugte div. Apps til kommunikation (det gik ikke alt for godt), heldigvis kom et par drenge og de kunne hjælpe med at oversætte! Enkelte kunne også lidt engelsk. Men der var ingen tvivl om hverken intention bag arrangementet eller modtagelsen og glæden ved det. Der blev brugt fagter, grinet, krammet, snakket, hygget og svedt med især gymnastik og fodbold.. det var en succes!
Tak til frivillige instruktører fra div. sportsgrene/afdelinger i KIF, tak til Terndrup bageri for kage, tak til Netto for kaffe og saftevand, tak til Ovesen biler for bolde og små tasker, tak til Kort & Godt for legetøj og tak til frivillige for kage og donationer.
Vi vil forsøge med lign. arrangement incl. fællesspisning til August/September, hvor der også vil være information om div. hold start og muligheder for fx. fri kontingent, støttet af bl.a. SIFA. “
Arrangørerne bag har allerede fået henvendelser fra virksomheder som gerne vil støtte med et beløb til næste arrangement, hvilket bekræfter mange Danskeres ønske om at hjælpe de mange ukrainere i nød.