Anden Søndag i advent, den 4. December 2022, blev dørene åbnet til vor nye sognegård.
En sognegård som falder smukt ind i omgivelserne og med tiden vil danne ramme om møder imellem mennesker i både glæde og sorg, for kor & salmesang, for konfirmander & minikonfirmander, samt for øvrige arrangementer for menigheden!
Denne dag var en festdag i både Sdr. Kongerslev kirke og ved den efterfølgende indvielse af den nye sognegård for de to menighedsråd i Sdr. Kongerslev & Komdrup, samt Nr. Kongerslev Kirker.
Dagen bød på prædiken ved Provst Christian B. Krüger, musikalske indslag ved saxofonist Pia Munch & voksenkoret, efterfølgende hyggelig frokost, incl. glögg og æbleskiver, fællessang og en del taler.
92 fra menigheden plus ansatte og frivillige ved kirken deltog ved festgudstjenesten og over 100 deltog i sognegården.