Iaften fejrer vi Skt. Hans flere steder i 9293, nogle steder med pandekager, andre steder med koncert eller fx. hjemme i haven med familien. Traditionerne er mange, men hvor stammer de fra?
Det siges at midsommernatten er fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften, hvor de magiske helbredelseskræfter er stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på 2.juli.
Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på. Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet.
Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet. Bålet eller ilden opfattedes som ondt afværgende, og skulle helst tændes med “vild” ild eller “nødild”, dvs. ild, der var lavet helt fra grunden.
Folketradition.
I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast.
På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat.
Ingen andre steder i verden end i Danmark sender man en heks ”ad Hekkenfeldt til” på sankthans. Skikken har vi taget til os med inspiration fra Tyskland, hvor man dog hverken dengang eller nu brænder en halmdukke i skikkelse af en heks af. Man mener, at en gruppe tyske indvandrere, som arbejdede på skibsværftet i Kalundborg-egnen i 1920’erne var med til at gøre skikken almindelig kendt og udbredt herhjemme. På P.S. Krøyers ikoniske maleri ”Sct. Hans Blus på Skagen Strand” fra 1906, er der, hvis man kigger efter, faktisk heller ingen heks på bålet.
Hexe?
På tysk henviser ”hexe” til en halm- eller strådukke klædt ud som et skræmmevæsen. Det var sådan en figur, tyskerne placerede på bålet. Strådukken symboliserede det onde generelt – ikke hekse specifikt. Ved at brænde det onde i skikkelse af en stråmand, kunne man få det onde til at forsvinde, mente man.
I Danmark havde man i 1600- og 1700-tallet på lignende vis en skik med at slå en halmdukke ihjel til kyndelmisse og/eller fastelavn. Halmdukken repræsenterede vinteren eller var hr. vinter. Man legede ”at stikke stråmand”, hvor man fra hesteryg skulle stikke stråmanden (vinteren) ihjel med et spyd eller en kæp. Ved det symbolske drab forsøgte man altså at komme vinteren og dens kulde til livs og dermed at bane vejen for foråret.
(Billede: Wikimedia commens. )
