Aalborg nr. 1 – dét kan vi andre i kommunen også være stolte af.

“Der er nyt fra EU-kommissionen, som har udarbejdet en rapport på over 100 sider, der undersøger livskvaliteten i europæiske byer.

Undersøgelsen dækker 83 byer i EU-landene i den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), Storbritannien, det vestlige Balkan og Tyrkiet.

Livskvaliteten måles indenfor aspekter såsom tilfredshed med hverdagen i byen, påvirkning af COVID-19 og krigen i Ukraine, inklusion og mangfoldighed, levevilkår i mindre vs. større byer, offentlige tjenester og administration, ensomhed og social isolation, mobilitet og transport.

Aalborg ligger nummer 1

…og i den undersøgelse kan Aalborg altså bryste sig af at være nummer 1, når det handler om dejlige naboer og gode boliger til prisen.

87% af aalborgenserne angiver, at medborgerne i byen er til at stole på, mens 68% mener, at byen tilbyder gode boliger til fornuftige priser.

Ikke nok med det, så er hele 82% tilfredse med deres personlige jobsituation, og 81% er tilfredse med deres økonomiske situation, mens 80% synes, at byen er imødekommende, pæn og ren.

Rapporten påpeger også at 26% af borgerne i Aalborg cykler hver dag.”

Artikel på Aalborg.nu

LÆS EU-RAPPORTEN HÈR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *