Nu har det lokale kultur- og foreningsliv i 9293-området en unik mulighed for at søge om en økonomisk indsprøjtning til et godt formål.
I anledningen af Spar Nords 200-års jubilæum i 2024, har Spar Nord Fonden nemlig øremærket ekstraordinære 20×10.000 kr. til foreninger i netop vores område.
For at sikre os, at foreningerne i området hører om muligheden, vil jeg bede om jeres hjælp til at sprede det gode budskab.
Så tip endelig de foreninger, I har i jeres netværk, om muligheden for at ansøge om 10.000 kr. til at igangsætte et projekt eller til at foretage et større indkøb.
Foreningerne ansøger nemt via linket her – senest 12. maj 2024: https://www.sparnordfonden.dk/jubilaeumspulje/