Giv varmen videre…

De kommende konfirmander arbejder for tiden med diakoni, dét at gøre tjeneste & omsorg for andre i den kristne ånd. Der er blevet talt om næstekærlighed og om ansvaret for hinanden, i familien, i samfundet m.m. Og der skal arbejdes endnu mere med det.

Et par af de spændende projekter der arbejdes med er bl.a. indsamling af garnrester over de næste par uger, på skolen og ved de næste to Gudstjenester i Sdr.Kongerslev Kirke, hvor nogle af konfirmanderne står klar til at tage imod.

Garnresterne skal efterfølgende til Øster Hornum hvor en flok strikkeivrige med hjertet på rette sted, bruger deres fritid på at strikke tæpper til varmestuerne og de hjemløse, varmen gives dermed videre også i overført betydning. Når garnet afleveres skal de unge høre om Kirkens Korshærs store arbejde og være med til at lave udstilling af dame og herretøj, både i bæredygtighedens- og næstekærlighedens “navn”.

I December er der også aftale med både Kirkens Korshær samt Lykkesminde, Konfirmanderne skal nemlig lave juledekorationer af materialer fra Kirkens Korshær til beboerne på byens plejehjem, disse overrækkes naturligvis personligt. Så modtager og giver kan mærke at (hjerte-) varmen gives videre.

Opslag som bliver delt med skole og by i håb om opbakning

Konfirmanderne "giver varmen videre".. der arbejdes tjeneste og omsorg for andre, i den kristne ånd.
Konfirmanderne starter hver uge med at tænde lys og synge en salme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *