9293 Kongerslev – vi vil og sammen kan vi.

Velkomst ved Bodil Boelt fra Ordkraft som er arrangør af aftenens arrangement, samt Samrådet 9293 ved Maja Jensen og Vibeke N. Kjærsgaard.

I alt 53 deltagere, ud over aftenens gæstetalere, dejligt fremmøde:

Niels Krause-Kjær (forfatter og journalist kendt fra bl.a. Deadline, samt forfatter af bl.a. Kongekabale og Mørkeland) fortalte om hans faders vandrebog “Brevduen” som blev sendt rundt blandt højskolevenner i over 50 år, heri fortalte de om deres liv (som blev til 3 bøger). Bøgerne endte på rigsarkivet, hvor Niels senere fandt dem og læste sin faders og vennernes historier, livserfaringer og betragtninger. Niels valgte derefter at skrive en slægtsroman ud fra bøgerne, som han også læste højt fra til stor fornøjelse for de fremmødte.

Oplæsning fra bogen om sommeren 29.maj 1959, skæbneåret med  “den store tørke”, “inden katastrofen helt slår til”, broderen Per er 4 år gammel og er indtil videre enebarn, faderen føler at han skal forklare dette i vandrebogen “indendørs er det det samme som sidst, Per er alene endnu, men om et års tid når vi har fået traktoren betalt, regner vi med at Sofie kommer”, men det blev nu Niels som blev det næste barn i huset.

Niels fortæller med humor og indlevelse om slægtsbogen og om hans opvækst. Om mangel på generations kontakt, om forståelse af tidligere generationer og deres valg samt levevilkår, og om hvad vi giver videre. En bog som i pausen blev meget populær og købt af mange deltagere (og signeret ikke mindst!), den bog kommer vist under træet i mange hjem. (Fortsættes)

Herefter tog Johannes Andersen (forfatter, foredragsholder, samfundsforsker – lektor i politologi ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.) ordet, Johannes’ fader efterlod personlige dagbøger. Johannes som også er landmandssøn, kan som Niels tilslutte sig at børn og familie nærmest ikke er nævnt i den tids dagbøger det hårde liv, arbejdet på gården og indkøb af nyt maskinel fylder meget, som ved Niels Krause- Kjærs fars bøger, dagbøgerne blev skrevet indtil faderens sidste dag. Dagbøger efterladt til eftertanke for nysgerrige familiemedlemmer.

Johannes talte en del om Mobilitet – vi bevæger os som samfund hurtigt med kommunikation, verbalt, fysisk… vi bevæger os hele tiden fremad og alt sker hurtigt.. Mens han fortæller, er Johannes selv hurtig på gulvet og i replikken, og ikke mindst hurtig til at opfange solens stemning.

Johannes mener, at vi midt i al den mobilitet letter lidt på forpligtelserne: “Vi har mulighed for at træffe mange valg. Fællesskab er viljen til at lade sig forpligte. Når vi har svært ved at få tingene til at ske, er det ofte fordi vi har travlt med vores valg og ikke forpligtelser.”

”Hvis vi skal have noget til at ske, skal nogle af os forpligte sig. For at få fællesskaber til at fungere, skal vi forpligte os.”

Johannes taler videre om 

Fællesaktiviteter? “Skal vi ikke lave noget sammen?” Dette kræver endnu mere forpligtelse… det koster på kontoen “forpligtelses kontoen” hvad vil vi sætte ind? 

Fællesskaber? “Det kunne egentlig godt være, at vi skulle have lidt mere fællesskab”, siges og tænkes der ofte. Man kan lære noget af hinanden, man lærer af fællesskab – af de fælles interesser for en retning hvor vi godt kunne tænke os at bevæge os hen. Åbenhed og tolerance er vigtig. Vi udvikler en fælles kultur. 

“Fælles interesser, åbenhed, kultur, tolerance, forpligtelser – skaber tryghed. At se hinanden i øjnene, anerkende hinanden. Anerkendelse er vigtig, fordi vi midt i vor mobilitet, mister den grundlæggende kvalitet at anerkende hinanden – se hinanden i øjnene. Ildsjæle er vigtige for fællesskaber, deres snak, interesser og deres til tider, alt for mange ideer. Man skal sørge for at de ikke brænder ud ved at tilbyde sin hjælp indimellem, så ildsjælen ikke brænder for hurtigt ud.”

Hurtige idéer til fælleskaber:

Ungerum i byerne?

Frivillige aktiviteter fx. gruppe som byder velkommen til tilflyttere?

Øvrige bemærkninger fra Johannes, til eftertænksomhed: 

-Når man har sin egen lukkede kreds, er såkaldt “indspist”, har man muligheden for at invitere andre med. For der kan sidde mange rundt omkring, som har noget at bidrage med.

-Viljen til at forpligte sig: for en periode at forpligte sig til at løse en opgave. Svært i et mobilt samfund med mange valg for at realisere sig selv, men dette kan også gøre i samvær med andre.

Workshop ved Søren Malthe Nielsen, hvor alle skulle skrive udfordringer for Kongerslev ned, hvad mangler vi? Hvad kunne være bedre?  Dernæst.. hvad drømmer vi om? Hvad kunne være optimalt for byen/vort område? og til sidst.. hvad kan vi gøre hér og nu? Hvad gør vi  nu for at komme i gang?

Der var masser af snak ved bordene, en del udfordringer, men heldigvis endnu flere drømme og en masse gode ideer til at komme i gang. Aalborg Bibliotekerne laver en plakat af alle disse, som vi kan dele/gemme og bruge til inspiration. 

Af udfordringer var der bl.a. sammenfald i arrangementer, en udfordringer som nemt kunne løses hér og nu, hvis man brugte byens kalender på www.kongerslev9293.dk (og indsender sine arrangementer til info@kongerslev9293.dk)   Andre store ønsker var mere samarbejde mellem de tre byer, et ungdomshus, en cykelsti til Lille Vildmose af den gamle bane, mere samarbejde omkring haltider.

Der blev til slut drøftet mulighederne for at få en informationstavle med nyheder i Brugsen, en snak Brugsen gerne vil følge op på. SMS/mail service med månedens arrangementer. Inkludere frivillige til projekter uden en bestyrelsespost og i den sammenhæng mødes i små grupper og realisere projekter. Samrådet 9293 sluttede af med at love at invitere alle foreninger til “kaffemøde”, måske som en tradition hvert halve år. Så man kan sparre og gøre brug af hinandens ressourcer.  Samrådet9293 håber at de tre byers foreninger vil tage vel imod invitationen, én repræsentant fra hver forening er rigeligt, men flere er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *