- Denne begivenhed er allerede afholdt.
KONCERT MED JUNCKER
6. oktober | 20:00 - 22:00
Mere information følger for billetsalg.
Juncker
Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind
under huden på lytteren. Han kan skrive overdrevent melankolsk og modløst, men også
drømmende, håbefuldt og udforskende – hans tekster er altid spækket med flotte billeder og
metaforer og han er aldrig bleg for at eksperimentere og udforske sig selv som kunstner.
Juncker er en utroligt produktiv sangskriver. Med en længere række album i rygsækken, mange
fine anmeldelser bag sig, og altid med nyt på tegnebrættet, besidder Juncker en sjælden
musikalsk ihærdighed, som bliver ved at udfolde sig.
Juncker brød første gang igennem med hittet ’Mogens og Karen’. Han ramte den danske
folkesjæl med teksten om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og
en gal hund i haven. Det er over 20 år siden, og sangen spilles stadig flittigt i radioen, ligesom
mange af hans andre sange også får spilletid.
Senere har Juncker leveret hele fire titelmelodier til alle sæsoner af nogle af de mest sete, danske
TV-programmer i nyere tid – “Kurs mod fjerne kyster” med Beha-familien. I 2022 deltog han i
Dansk Melodi Grand Prix med sit eget nummer ’Kommet For At Blive’.
I april 2023 udsendte han det anmelderroste album ‘Nattergalen Findes’ – et album hvor Juncker
har sluppet sig selv fuldstændig fri som sangskriver. Albummet blev modtaget med flere 4 og 5-
stjernede anmeldelser og blev bl.a. “Ugens Album” på P5. Jyllands-Posten gav 5 stjerner, og skrev
bl.a.: ”Det er decideret meningsløst, at denne mand endnu ikke har fået sit kommercielle
gennembrud”.
Det er svært at være uenig med den udmelding, for Juncker bliver ved. Han udgav i starten af
2024 singlen ”Det Jeg Prøver At Sige”, efterfulgt af ”Gå Gå Gå” som optakt til det nye album, der
udkommer sidst i 2024.